Da jeg først havde taget beslutningen om at deltage i ROAM, var næste step at anskaffe en passende velomobil.
Velomobilen
Min velomobil er en Quest produceret af det hollandske mærke Velomobiel.NL. Den er lavet af kulfiber og har en vægt på 29 kg, før jeg sætter mig i den. Den er 2,85 meter lang, 87 cm høj og 76,5 cm bred i udvendige mål. Den har integreret nakkestøtte og et beskyttelsescover i blødt og smidigt skum. Og så er den utrolig gul. Blandt de mere tekniske detaljer ved min Quest kan nævnes:
- Baglys: Spanninga LED blinklys, positionslys og bremselys på bagenden
- Forlys: Positionslys i fronten til kørsel i dagslys samt kraftig indbygget B&M Lumotec IQ Coy lygte, der kan justeres fra instrumentbrættet
- Bremser: SA Aluminium tromle bremser, 70 mm
- Gear: Sram Grip shift X9
Historien
Egentlig er velomobilen en slags videreudvikling og forfinelse af ”sæbekassebilen”, som de fleste knægte har drønet rundt i. Inden Første Verdenskrig byggede franskmanden Charles Mochet nemlig en lille firehjulet cykel-bil til sin søn, fordi moderen syntes, en cykel var alt for farlig. Mochet fortsatte med at udvikle sin model. Snart byggede han et tosædet, firehjulet køretøj til voksne, som han kaldte en Velocar. Efter at have eksperimenteret med trehjulede modeller i en årrække, kom han på at dele cyklen i to halvdele på langs – og pille karosseriet af den. Det blev starten på liggecyklen.
I løbet af 80erne og 90erne vendte den trehjulede model tilbage med en langt mere strømlinet krop. I dag er en velomobil, kort fortalt, en trehjulet liggecykel bygget ind i en aerodynamisk kåbe lavet af glasfiber, kulfiber eller aluminium.
Fordelene ved at køre velomobil
- Det er behageligt. Du belaster ikke ryg og lænd nær så hårdt som på en traditionel cykel. Desuden slipper du for øm bagdel, nakke, skuldre og håndled.
- Du kan køre hurtigt. På en liggecykel er dit frontareal kun en tredjedel af en almindelig cyklists. Det vil sige, at luftmodstanden kun er en tredjedel, så du kører automatisk meget hurtigere.
- Du sparer på kræfterne og kan køre længere. Ved at lægge en kraft svarende til 315 Watt i pedalerne, bliver din hastighed 34 km/t på en standardcykel, 39 km/t på en triathloncykel, 44 km/t på en liggecykel og 75 km/t på en liggecykel med kåbe.
Hello Hasse- This is Don the chap who had the Pedersen yesterday in Minneapolis.
Let’s keep in touch.
Don
Dear Don Remember your clear!
Please mail me at; lifeisuourgame@me.com